Træn selv i hjemmet

Træn selv - i hjemmet

Skrevet og illusteret af fysioterapeuterne Kasper Loft og Line Loft, marts/april 2020


Det er vigtigt at holde sig i gang fysisk. Herunder kan du se forslag til øvelser, der træner din fysik. Øvelserne er lette at udføre og kan klares i hjemmet.


Alle øvelserne herunder gentages 10 gange.

Hold så en kort pause.

Gentag 10 gange mere.


Opnå en øget effekt ved at udføre øvelserne hver morgen og hver aften 2x10. 

Glade deltagere i bevægelse
Gymnaster
2015-06-16 10.32.40

Rejse sætte sig


Styrker lårmusklerne


Rejs dig fra en spisebordsstol.


Prøv om du kan gøre det uden at støde fra med armene.



Armstrækkere


Træner armmusklerne


Stå med lidt afstand til væggen.

Placer begge hænder i skulderhøjde på væggen.


Hold kroppen strakt.


Bøj og stræk i albuerne. 

Knæbøjninger


Træner benmusklerne


Stå op.

Lav dybe knæbøjninger. 

Knæbøjninger med strakte arme


Træner benmusklerne, er mere krævende da overkroppens muskler også sættes i arbejde.


Stå op.

Lav dybe knæbøjninger, mens du fører de strakte arme til vandret. 

Trappegang



Hvis du har trapper, hvor du bor, så tag trapperne en ekstra gang eller to i forbindelse med dit daglige træningsprogram.



Armsving bagud



Sving skiftevis højre og venstre arm hele vejen rundt.

Ligesom når man svømmer ryg-crawl.



Høje knæløft


Træner benmusklerne


Stå evt. med støtte ved en spisebordsstol.


Lav høje knæløft skiftesvis med hvert ben.


Op på tæer


Aktiverer venepumpen i benene.


Stå med støtte ved et bord eller en stoleryg.


Stå langsomt op på tæer og ned igen.

Armsving


Træner overkroppen


Stå op med lidt afstand mellem fødderne.


Sving nu skiftesvis armene opad og bagud over skulderhøjde.


Kig med rundt over skulderen imens.

Hælspark 


Stå op.


Spark bagud og opad, skiftevis med hvert ben.

Armsving


Stående armsving med begge arme. Sving op til brysthøjde 

Høje knæløft


Stående knæløft skiftevis med højre og venstre ben.


Før modsatte arms albue frem foran kroppen mod knæet ved hvert knæløft.