Det Kreative IT-Værksted

Det Kreative IT-Værksted

- Kom og få hjælp til dit IT-projekt: Lav en flot fotobog, lær at lave din egen hjemmeside, scan dine dias ind, og meget andet...

 

Underviser:

Kasper Loft

 

 

Sted:

Datastuen i Kernehuset, Skovvangsvej 159,

8200 Aarhus N.

Du kan bl.a. få hjælp til:

 

- Lav en fotobog:

Få hjælp til at skabe en fotobog eller andre fotoprodukter, f.eks. kopper, musemåtter og mange andre sjove gaveideer.

 

- Dias:

At indscanne dine gamle dias og fotos, så de bliver til digitale fotos , der kan redigeres og forbedres og deles med familien og venner på ny.

Vi har en scanner til fotos og dias, så du skal bare medbringe dine egne dias, som du vil have indscannet.

 

- Lav dit hjemmeregnskab:

Få grundlæggende hjælp til at opstille et husholdningsbudget i Excel.

 

- Videoredigering:

Lær at redigere dine hjemmevideooptagelser.

 

- Festsange og taler:

Få hjælp til selv at skrive, tekstbehandle og trykke din festsang eller tale til den næste festlige lejlighed. Vi har mulighed for at bruge både Word og Publisher.

 

- Lav din egen hjemmeside:

Bliv grundigt indtroduceret til hvordan du opretter og vedligeholder din egen hjemmeside. Det er slet ikke så svært som man skulle tro. Læs mere om det her...

 

 

Der undervises også i andre temaer, der kan relateres til de emner deltagerne interesserer sig for, f.eks.:

 

  • Grundlæggende undervisning i f.eks.: hjemmesiders opbygning, engelske gloser og IT-udtryk, organisering af filer og mapper.

 

  • Digital billedbehandling, så du får flotte fotos til din fotobog, til din hjemmeside eller festsangen.

 

  • Videoredigering. Så du får det bedste ud af dine videooptagelser. Måske vil du dele dine videoer med familien eller uploade dem til din hjemmeside (via Youtube).

 

  • Der tages også emner op efter deltagernes ønsker.

 

 

Vi har en lang undervisningssæson (fra august til og med juni), så der er god til til at arbejde med dit projekt.

 

I datastuen har vi stationære computere, der kører med styresystemerne Windows 7, Windows 8 og Windows 10. Så når du deltager i undervisningen, kan du vælge en computer med samme styresystem, som den du har derhjemme.

Find vej

Datastuen i Kernehuset ligger på Skovvangsvej 159,

8200 Aarhus N.

 

- Samme sted som lokalcenterets sundhedsklink.

 

Du kan se det på www.krak.dk - HER...

Tilmeld dig

 

Pensionister, førtidspensionister og efterlønnere kan deltage.

Ring til Kasper Loft på tlf.: 50 41 39 32 for mere information samt tilmelding.

Når du er tilmeldt, kan du benytte dig af de forskellige fag, der udbydes på det hold

du har tilmeldt dig. Der er dog deltagerbegræsning på nogle fag.

Se holdoversigten her...

 

Pris for at deltage i sæson 2016/2017 er:

 

300,- kr. pr. hold man er deltager på.

Derudover opkræves der 50,- kr. til betaling til materialer.

 

 

Velkommen til Ud af Røret - Aktive Seniorers hjemmeside

En hjemmeside for de hold og fag, som varetages af Line Loft og Kasper Loft under FO Aarhus.

Version 4.2, copyright 2016. Siden er udgivet i september 2012 og opdateres løbende.

Der tages forbehold for trykfejl. Træningstidspunkt, sted, underviser og de forskellige fag kan ændres i løbet af en sæson.

Ændringer vil blive meddelt i forbindelse med undervisningen samt her på hjemmesiden.

Projektet gennemføres i samarbejde med FO-Aarhus og med støtte fra folkeoplysningsloven.

 

Det Kreative IT-Værksted

 

Her kan du komme og få hjælp til dit eget projekt eller løse en mere personlig IT-opgave.

 

På de øvrige IT-fag undervises der i de mere grundlæggende IT-færdigheder.

 

I Det Kreative IT-værksted er det ikke nogen forudsætning, at man har deltaget i de andre IT-fag, og vi tager løbende fælles emner op i undervisningen. Det kan f.eks. være fotoredigering. I sådanne situationer undervises der som klasseundervisning, hvor underviser holder et teoretisk oplæg og en demonstration, og hvor deltagerne efterfølgende afprøver de nye færdigheder.

 

Oftest vil undervisningen være mere individuel. Her fungerer det som en workshop, altså et fælles værksted, hvor hver især sidder og arbejder med sit eget projekt eller emne.

Underviseren vil så gå rundt og hjælpe deltagerne på skift.

 

Det er hyggeligt at komme i det Kreative IT-Værksted, og der er plads til at man kan sætte sig og nyde en kop kaffe eller kakao sammen med holdkammeraterne.

 

Det er meget forskelligt, hvad deltagerne kommer for at få hjælp til.

 

I de forgangne sæsoner er der blandt andet blevet arbejdet med at oprette en hjemmeside for et særligt projekt, udarbejdet et husholdningsbudget i Excel, indscannet dias, fotoredigeret og udarbejdet adskillige flotte fotobøger.

 

Det er ofte projekter eller emner, der kræver lidt tid, at arbejde med, og det har vi masser af. Sæsonen løber jo helt fra august til og med juni næste år.

 

Der er selvfølgelig også plads til andre opgaver.

 

Du må meget gerne medbringe din egen bærbare pc. Oftest er det rarest at lære tingene på sin egen computer.

Der er ikke mulighed for at få hjælp til at reparere eller løse andre problemer på computeren.

 

Kontakt endelig Kasper, hvis der er et IT-projekt du gerne vil i gang med eller have hjælp til at komme videre med.

 

Kasper kan ringes op på tlf.nr.:

50 41 39 32

(kl 10-14 på hverdage)