iPad for begyndere

Ipad for begyndere

Lær de grundlæggende egenskaber i din iPad eller tablet at kende

Underviser:

Kasper Loft

 

Tid & Sted:

Se i Programmet, hvor og hvornår der er undervisning i dette samt de øvrige fag vi udbyder.

 

Praktisk:

Medbring din egen tablet.

 

Der er gratis wifi-hotspot (trådløst internet) i lokalet.

Både i Kernehuset og på Vejlby Lokalcenter.

 

Medbring dit Nem-ID, hvis du har det.

Medbring dit Apple ID og kode.

 

Er alt det ovenstående ren volapyk? Pyt med det. Du kan du få hjælp i undervisningen til at finde ud af det hele.

Bare mød op med din egen iPad, så klarer vi resten sammen. Vi har rigtig god til til at lære det hele. Sæsonen er jo fra august til og med juni.

Om styresystemer:

 

Alle tablets har et styresystem, der er det grundlæggende software på en computer, der gør det muligt at gemme data og bruge de forskellige funktioner på maskinen.

 

Apple har deres eget styresystem til iPads, iOS.

 

Andre producenter af tablets anvender forskellige styresystemer, to af de mere populære styresystemer hedder Android og Windows.

 

Styresystemerne er altså forskellige fra hinanden.

 

Det har vist sig, at 99% af de fremmødt deltagere har købt iPads. Så vi underviser kun i iPad.

 

Tjek hvilken type tablet du har, inden du tilmelder dig. Se i oversigten herunder, hvornår der er undervisning.

 

Det sociale er vigtigt

 

Vi dyrker i lige så høj grad det sociale liv på hele holdet, og efter undervisningen er der tid til kaffe/kakao/te og hygge sammen.

 

Der afholdes årligt en fest eller to, hvor vi hygger med let gymnastik, frokost, underholdning, fælles sang og eftermiddagskaffe med kage.

 

 

Indhold:

 

Undervisningen har til formål at lære dig de grundlæggende funktioner på din iPad eller tablet at kende, så du får mest muligt ud af den.

 

Ligesom der findes mange forskellige slags og mærker af mobiltelefoner, findes der også mange forskellige fabrikanter af tablets.

 

En af de mere populære tablets, iPad, produceres af Apple, men ud over dem findes der mange andre. Fælles for alle er, at de går under betegnelsen tablets. Der undervises i brug af iPads om mandagen, og i brug af øvrige tablets om tirsdagen. Se skemaet længere nede på siden eller find det i Program 2014-2015.

 

Undervisningens indhold vil bl.a. byde på:

 

  • Grundlæggende introduktion til tablet - hvordan finder man rundt på sin tablet.
  • Engelsk til husbehov: Vi støder på mange engelske udtryk og gloser undervejs, som vi bliver fortrolige med.
  • Lær at bruge fingrene og navigere rundt på din tablet.
  • Kom på internettet - søg informationer og besøg hjemmesider.
  • Digital post: Læs din post fra det offentlige.
  • e-Boks: Med en applikation til e-Boks får du adgang til din digitale post fra det offentlige og andre aktører, som f.eks. dit pensionsselskab, forsikringsselskab eller banken.
  • Netbank: Besøg din netbank og se saldo, betal girokort og overfør penge.
  • Applikationer - hvad har du brug for og hvordan får man fat i dem?
  • Email - lær at sende en mail
  • Fotografi - tag fotos med din tablet og del dem med venner og familie bagefter.
  • Videofilm: Optag videoklip med din tablet og del dem med venner og familie.
  • E-bøger: Hvor findes de og hvordan bruger man dem?
  • Underholdning: Se film, hør musik, og find sjove spil.
  • Der er naturligvis også plads til at deltagerne selv bringer emner op, som vi så arbejder med i undervisningen.

 

Vores sæson løber fra august til og med juni, så vi har god tid til at nå det hele. Vi vælger et emne ad gangen, og tager os tid til fordybelse og blive fortrolige med det, inden vi går videre med det næste enme.

Find vej til Kernehuset

Kernehuset ligger på Skovvangsvej 159, 8200 Aarhus N.

 

- Samme sted som lokalcenterets sundhedsklink.

 

Du kan se det på www.krak.dk - HER...

Tilmeld dig

 

Pensionister, førtidspensionister og efterlønnere kan deltage.

Ring til Kasper Loft på tlf.: 50 41 39 32 for mere information samt tilmelding.

Når du er tilmeldt, kan du benytte dig af de forskellige fag, der udbydes på det hold

du har tilmeldt dig. Der er dog deltagerbegræsning på nogle fag.

Se holdoversigten her...

 

Pris for at deltage i sæson 2016/2017 er:

 

300,- kr. pr. hold man er deltager på.

Derudover opkræves der 50,- kr. til betaling til materialer.

 

 

Velkommen til Ud af Røret - Aktive Seniorers hjemmeside

En hjemmeside for de hold og fag, som varetages af Line Loft og Kasper Loft under FO Aarhus.

Version 4.2, copyright 2016. Siden er udgivet i september 2012 og opdateres løbende.

Der tages forbehold for trykfejl. Træningstidspunkt, sted, underviser og de forskellige fag kan ændres i løbet af en sæson.

Ændringer vil blive meddelt i forbindelse med undervisningen samt her på hjemmesiden.

Projektet gennemføres i samarbejde med FO-Aarhus og med støtte fra folkeoplysningsloven.