Bliv dus med din mobiltelefon - for begyndere

Bliv dus med din mobiltelefon

- For begyndere

Få styr på de helt grundlæggende funktioner i din smarte telefon

 

 

Underviser:

Kasper Loft

 

Tid & Sted:

Se i Programmet, hvor og hvornår der er undervisning i dette samt de øvrige fag vi udbyder.

 

Sted:

Datastuen i Kernehuset, Skovvangsvej 159,

8200 Aarhus N.

 

Praktisk:

Medbring din egen smart-telefon.

Medbring dit Nem-ID, hvis du har det.

Ellers kan du få hjælp i undervisningen til at få det.

Medbring adgangskoden til telefonen.

Medbring adgangskoder til e-mail, hvis du har sådan en.

 

 

Indhold:

 

 

Undervisningen er for alle, der ønsker at lære at anvende en smart-telefon. Det er lige meget hvilket mærke, din telefon har. Alle kan få hjælp til at lære de helt grundlæggende funktioner.

 

Indholdet i undervisningen har bl.a. fokus på:

 

  • Rundtur i telefonen: Få styr på knapperne og menuerne.
  • SMS og MMS: Vi øver os i at sende og modtage beskeder og får styr på at sende beskeder med fotos (MMS).
  • Opret kontakter: Gem navne og telefonnumre i telefonens hukommelse.
  • Grundlæggende indstillinger: Få hjælp til at indstille de grundlæggende funktioner, som f.eks. ringetoner, og baggrundsfarve/fotografi.
  • Telefonsvarer: Nåede du ikke at tage telefonen? Vi indstiller telefonsvareren, og øver os i at aflytte beskeder.
  • Fotografering: Bliv fortrolig med at tage fotos og video med din telefon.
  • Fotoalbum: Se og gense dine fotos i fotoalbummet og lær at redigere dem.
  • Gå nettet og besøg hjemmesider: lær at besøge de hjemmesider du kender fra computeren, og lær at bruge søgemaskinen til at finde de svar du søger.
  • Opret en e-mailkonto: Har du ikke en e-mail. Få hjælp til at oprette en e-mail - det er slet ikke så svært :)
  • Email: Lær at sende og besvare dine e-mails direkte fra telefonen. Lær også vedhæfte billeder, indsætte humørikoner og lave tekstbehandling, så du kan sende det du ønsker at dele med familie og venner.
  • Nyttige apps: En app er et lille program der er skræddersyet til at hjælpe dig med en bestemt opgave eller funktion. Der er apps til praktiske gøremål, som f.eks. at navigere og finde vej, vejrudsigter, lommeregnere og meget mere. Bliv inspireret til at indrette din telefon med de apps du ønsker.
  • Lær at finde og installere apps på din telefon: Gå selv på jagt efter de mest spændende og nyttige apps og lær at få dem ind på telefonen.
  • Underholdning: Bliv introduceret til apps, hvor du kan spille sjove spil alene eller med andre.
  • Engelsk til husbehov: Vi støder på mange engelske udtryk og gloser undervejs, som vi bliver fortrolige med.
  • Deltagernes ønsker til emner inddrages så vidt det er muligt i undervisningen.

 

 

Vi tager et emne op ad gangen og følges ad i undervisningen. De forskellige elementer trænes og gentages så deltagerne opnår fortrolighed med de forskellige funktioner.

 

Man skal medbringe sin egen mobiltelefon på kurset. Der er gratis wifi i undervisningslokalet.

 

Vi dyrker i lige så høj grad det sociale liv på hele holdet, og der afholdes årligt en fest eller to, hvor vi hygger med bl.a. frokost, underholdning, fælles sang og eftermiddagskaffe med kage.

 

 

 

 

Datastuen i Kernehuset ligger på Skovvangsvej 159, 8200 Aarhus N.

 

- Samme sted som lokalcenterets sundhedsklink.

 

Du kan se det på www.krak.dk - HER...

 

Tilmeld dig

 

Pensionister, førtidspensionister og efterlønnere kan deltage.

Ring til Kasper Loft på tlf.: 50 41 39 32 for mere information samt tilmelding.

Når du er tilmeldt, kan du benytte dig af de forskellige fag, der udbydes på det hold

du har tilmeldt dig. Der er dog deltagerbegræsning på nogle fag.

Se holdoversigten her...

 

Pris for at deltage i sæson 2016/2017 er:

 

300,- kr. pr. hold man er deltager på.

Derudover opkræves der 50,- kr. til betaling til materialer.

 

 

Velkommen til Ud af Røret - Aktive Seniorers hjemmeside

En hjemmeside for de hold og fag, som varetages af Line Loft og Kasper Loft under FO Aarhus.

Version 4.2, copyright 2016. Siden er udgivet i september 2012 og opdateres løbende.

Der tages forbehold for trykfejl. Træningstidspunkt, sted, underviser og de forskellige fag kan ændres i løbet af en sæson.

Ændringer vil blive meddelt i forbindelse med undervisningen samt her på hjemmesiden.

Projektet gennemføres i samarbejde med FO-Aarhus og med støtte fra folkeoplysningsloven.

 

Find vej til Kernehuset